Velkommen

Ti-Kløveren er en lille privat pasningsordning til ti børn i alderen 0-3 år. Den danner rammerne for en hyggelig og hjemlig base, hvor der hver dag er fokus på tryghed, omsorg og nærvær overfor det enkelte barn. Vi er to pædagoger og én sygeplejerske. Ti-kløveren skal betragtes som en mini vuggestue, hvor vi vil komme omkring aldersvarende pædagogiske tiltag, såsom de seks lærerplanstemaer, hit med lyden, RARRT, at lære at lære og 3-6 måneders samtaler. Ligesom i en vuggestue holder vi ikke lukket ved sygdom. Vi vil benytte en vikar, hvis det bliver aktuelt.  

Vi anser det som en stor fordel, at være en lille privatpasningsordning, da det giver os optimale muligheder for at skabe gode rammer for udvikling, læring og trivsel. Antallet af børn, er dog så tilstrækkeligt stor, at der altid vil være aldersvarende legekammerater til jeres børn.

I løbet af året vil I blive inviteret til sommerhygge, julehygge, samt bedsteforældredag. Hver anden måned (den første fredag i måneden), holder vi forældre kaffe (eftermiddag). Her vil være frisk kaffe på kanden, samt frisk bagt brød.

 

Vi har en stor dejlig have på ca. 700 kvm., hvor der er rig mulighed for leg og læring. Der er sandkasse, legehus, rutsjebane

og gyngestativ. Hele haven er indhegnet. Vi ligger tæt op af gode stisystemer, så vi nemt kan komme til andre legepladser, skov og grønne områder. 

Indenfor er der to store legerum, et køkkenalrum på 20 kvm., en stue på 30 kvm. og et badeværelse. Legerummene er indrettet i små læringsmiljøer.

Vi ønsker, at I forældre skal være inkluderet i dagligdagen, derfor er det vigtigt for os, at vi har en åben dialog omkring stort og småt. Vi er åbne for ris og ros, så meld endelig tilbage, hvis I har nogle forslag/ideer.

Hos Ti-Kløveren har vi en sød og kærlig kat ved navn Liva. 

 

Har overstående vagt jeres interesse, er I meget velkomne til at kontakte os og aftale et besøg hos Ti-Kløveren :-) 

  • Facebook Social Icon
Ti-Kløveren
Brunhøj 110, 8362 Hørning, tlf. 93913604
  • Facebook Social Icon